Tilbage til Forsiden:

 

Egern Unger. (Sciurus vulgaris.)

 

Tilbage til Connies Have:

Hogager den 20 - 6 - 2011.

Hogager den 20 - 6 - 2011.

Hogager den 20 - 6 - 2011.

Hogager den 19 - 6 - 2011.

Hogager den 19 - 6 - 2011.

Hogager den 19 - 6 - 2011.

Hogager den 19 - 6 - 2011.

Hogager den 10 - 6 - 2011.

 

Kendetegn: Egernet er 19-24 cm lang med en næsten lige så lang hale, som krummes elegant over ryggen. Når egernet bevæger sig, er halen strakt bagud og bruges som ror og til at holde balancen med. Kropsvægt 295-450 g. Det har et trekantet hoved med store øjne, en forholdsvis kort snude og forholdsvis lange og smalle ører, der har lange hårduske om vinteren. Det er en typisk gnaver med store kraftige fortænder. Farven varierer meget, men deles i tre hovedtyper, rød, mørkebrun og sort - alle med hvid eller cremefarvet bug. De røde egern er mest almindelige.

Variation: Variation i pelsens farve findes. Danske Egern (undtagen de bornholmske), tilhører underarten Sciurus vulgaris fuscoater. På Bornholm findes kun underarten Sciurus vulgaris vulgaris der er 25% mindre og har kortere hale.

Forveksling: Kan næppe forveksles med andre arter.

Biologi: Egernet lever det meste af sit liv oppe i træerne. Det lever i territorier, som det forsvarer mod andre egern, og hvor det laver 4-5 reder. En af dem er ynglereden, som er lidt større end de andre. Rederne sidder 5-20 m oppe i et træ, helt inde ved stammen. Reden bliver lavet af grene og kviste og foret med mos, hår og dun. Reden kan også i sjældnere tilfælde findes i hule træer. Ynglereden bruges endvidere som varm vinterrede. De øvrige reder bruger den til at sove i, når det passer den. Egernet føder 1-2 kuld unger fra midt på vinteren og frem til august. Kuldstørrelse normalt 3-7. Ungerne kan klare sig selv, når de er ca. 10 uger gamle. Egernet er først og fremmest planteæder. Føden består af knopper af nåletræer, svampe, frø, bog, agern, nødder, frugt og bær. Den animalske føde består især af insekter og larver, men fugleæg og -unger tages også, hvis lejlighed byder sig. De spor man finder er næsten altid nøddeskaller og afgnavede kogler. Koglerne har et trevlet udseende og ligger spredt under træet og er mere sjusket afgnavet end kogler gnavet af mus. Egern kan gemme små forråd af føde rundt om på det sted, hvor de lever. Eksempelvis kan man i naturen ofte finde klynger af små egetræer, der vokser op fra glemte vinterdepoter med agern.

Levested: Egernets naturlige levested er skove og plantager, men det har også erobret parker og haver.

Udbredelse: Der findes egern i hele Danmark bortset fra på nogle øer. Uden for Danmark findes det røde egern i hele Europa. Mod øst lever det i den nordlige del af Asien, hvor der vokser skov, helt over til Stillehavet.